Læserbrev: Bosat i Skive gennem 35 år har jeg naturligvis ikke den nærkontakt med min hjemegn, som jeg havde tidligere, men jeg kommer regelmæssigt i det vestjyske – og de to seneste gange har historien været, at det fremover er slut med at afvikle Ringkøbing Landbobanks generalforsamling, som det var kendt før coronaens tid.
I stedet skal årsmødet, hvor jeg har været fast deltager siden ca. 1975, fastholdes som et ‘kaffemøde’, hvor de allermest regnskabs-interesserede skal komme med slips på – og få det hele afviklet på en times tid – til orientering.